Min praksis tager afsæt i en malerisk bearbejdning af materiale, som er kasseret eller tabt. Det kan have ligget ude og taget aftryk efter vejret eller have spor af levet liv og forfald. Tilfældighed, sanselighed og forbundethed til hverdagen er min måde at komme i gang med et værk på. Det begynder med et fund af noget efterladt. Disse efterladenskaber fra gader og landskaber er gennem årene blevet til konkrete værker i en flerstrenget praksis i medier som readymade, tekstværker, print af indscanninger på både papir og glas, relief, collage, og i de seneste år, underlag til maleri. Der indgår materialer, som er ophørt med at have en funktion i verden. Dette menneskelige aspekt tilfører materialerne en skrøbelighed og har ansporet mig til, gennem kunsten, at gøre modstand og tage materialernes muligheder med over i den videre proces på atelieret. Jeg benytter mig af spor og fejl i de kasserede materialers begyndende forfald. Det er en søgende og intuitiv proces. I stedet for et planlagt motiv, bliver malerierne og tegningerne manet frem efterhånden. Det er løst komponerede billeder med mange forskellige elementer, der aldrig helt forbindes. Det tager nogle steder form af en slags landskab eller rumlige opbygninger. I andre malerier kunne motivet minde om ansigter og kroppe, men de er udviskede og mangelfulde, som hvis man ser syner. Noget er ved at samle sig, for så at opløses igen. Den manglende helhed i motiverne tvinger hele tiden skift mellem de forskellige dele. Den gør, at man må indlade sig på ulogiske overgange og forsøge at skabe forbindelse mellem de svage genkendelige elementer, der bliver foræret.