SYREPLAMAGER & RELIEF 2015
Udsmykning af Camilla Rasborg
Opført på Aalborg Universitet Esbjerg i 2015 for Bygningsstyrelsen

SYREPLAMAGER 2015
34 udsnit af kasserede bordplader fra laboratorier fra perioden 1960´erne til 2015 på Aalborg Universitet Esbjerg. Motiverne er skannede, skaleret 600 % op og trykt med keramisk farve på kontorernes glasvægge. 

I de gamle laboratorier, der skulle ryddes og hvor funktionerne skulle flyttes til den nye bygning C2 på Aalborg Universitet Esbjerg, faldt jeg over spor efter spildt syre, der gennem årene havde lavet disse smukke, men også lettere foruroligende, aftegninger på bordene. Jeg holder meget af princippet om at opdage noget, der, ligesom disse aftegninger, er opstået uden at være tilsigtet, ja, faktisk ved et uheld. Det er nogle vidnesbyrd om levet liv, som er svære at gengive på anden vis. Men det var i lige så høj grad den visuelle stimulans, det psykedeliske udtryk, i disse maleriske pletter, som virkede dragende på mig. Jeg arbejdede også videre med at lege med størrelsesforholdene af disse plamager. At forstørre en detalje op er både med til at fjerne den fra udgangspunktet, men er også med til at give den plads og værdi. Syreplamagerne fungerer nu som afskærmning ind til forskernes og elevernes kontorer og mødelokaler. Lyset kan strømme igennem glasset, så motiverne skifter intensitet alt efter årstiden, tidspunkt på dagen og om der er lys tændt på kontoret. Hver etage er holdt i én farvenuance, så man kan orientere sig mellem de 4 niveauer i bygningen. Med syreplamagerne er sporene fra tidligere eksperimenter, forskning og læring genoptaget i et nyt system. De er i sin enkelhed overført til den nye tid og fungerer som billeder, hentet fra det naturvidenskabelige, men med et illusionistisk udtryk, som man kan lade blikket og tankerne vandre i. 

RELIEF 2015
Kasserede bordplader, hylder, skabslåger og skuffefronter fra laboratorier fra perioden 1960´erne til 2015 på Aalborg Universitet Esbjerg. Relieffet er monteret i en 12 meter høj væg op gennem 3 etager i bygningen. 

Relieffet tager sit afsæt i den konkrete fysiske del af de gamle laboratoriers inventar. At benytte mig af kasserede materialer og fundne objekter er noget jeg længe har været optaget af. Der er et lille slip der, noget overraskende at finde eller bare noget som man kan have for sig selv, fordi det ikke har værdi for andre. 

Jeg har valgt at bruge et så repræsentativt udvalg af de gamle laboratorier, som muligt, med alle de farver og overflader, der har optrådt gennem tiderne. I relieffet sker der en blanding af et sammenstød og en sammensmeltning af det gamle og nye. Profilerne, som omkranser hver del, er holdt i den mørkegrå farve, der går igen i resten af bygningen. Farven optræder ligeledes inde på relieffet, ved at være malet som bund på mdf-pladen, som er synlig flere steder. 

Kompositorisk kan hver del ses som et selvstændigt billede, samtidig med at linjer og farver går ud til de omkringliggende dele. Fremgangsmetoden for mig har været, hele tiden at bryde med kompositionen relief-delene imellem. 

Relieffet transformerer dét der egentlig skulle kasseres til en enestående væg, der med sin farveskala bærer en forgængelighed og en sammenfletning af tider i sig.